Hvis ens terrazzogulve bliver trætte og triste at se på, kan det være nødvendigt med slibning af sit terrazzogulv, for at få dem til at fremstå friske igen. Det er ikke den nemmeste opgave i verden, men med den rette teknik og lidt tålmodighed kan man selv slibe terrazzogulv

Hos Københavns Terrazzo har vi lavet en overskuelig trin-for-trin guide, til hvordan du kan slibe dit terrazzogulv og dermed give det nyt liv. Læs med her!

Hvordan får jeg mit terrazzogulv pænt?

Du har måske kigget på dit terrazzogulv og tænkt: Hvordan får jeg mit terrazzogulv pænt igen? Efter noget tid kan ens gulv blive træt og trist at se på, hvis der eksempelvis er kommet både kalk- og rustpletter. Hvis dette er tilfældet, kan det være tid til at få dit terrazzogulv slebet. 

Det kan sagtens lade sig gøre at slibe sit terrazzogulv selv. Det er dog ikke den nemmeste opgave i verden, og man bør derfor ikke kaste sig ud i det, medmindre man har fuld tiltro til sine egne evner. Er du i tvivl, bør du overlade det til en professionel. Hos KBH Terrazzo er vi eksperter i slibning af terrazzogulv.

Sådan sliber du dit terrazzogulv?

Nedenfor er det blevet gjort op i punkter, hvordan du kan slibe dit terrazzogulv selv

Klargør dit gulv

Hvis du skal slibe dit terrazzogulv selv, skal du først og fremmest starte med at klargøre gulvet. Her er det særligt vigtigt, at du sørger for, at der er en jævn overflade. Det vil sige, at eventuelle belægninger skal fjernes fra gulvet. 

Dette kan du gøre med en grundig rengøring af terrazzogulvet. Her er det meget vigtigt, at du ikke benytter syreholdige rengøringsmidler, da de kan skade gulvets overflade. Vi anbefaler, at du læser vores guide til rengøring af terrazzogulv, inden du går i gang. 

Selve slibningen af gulvet

Når terrazzogulvet skal slibes, anbefaler vi, at du benytter en gulvsliber med  et mellemfint eller helt fint korn. På den måde kan gulvet få en fin glans. Alternativt kan du benytte en diamantsliber på gulvet. 

Hvis der er eventuelle revner eller huller i gulvet, skal disse lappes inden, du går i gang med at slibe gulvet. Dette kan du gøre med eksempelvis cementpasta. Nogen vælger at bruge epoxy, men vores foretrukne og benyttede metode hos Københavns Terrazzo er cementpasta. Når gulvet er blevet slebet, anbefaler vi, at du polerer dit terrazzogulv efterfølgende. 

Slibning af terrazzogulv

Imprægnering af terrazzogulvet

Når dit terrazzogulv er blevet slebet og poleret, anbefaler vi, at du giver gulvet en omgang imprægnering. På den måde får du det flotteste og det mest holdbare resultat. Samtidig bliver dit terrazzogulv mere modstandsdygtigt når det kommer til både skidt og snavs.

Brug eventuelt en vand- og olieafvisende imprægnering, da det kan modvirke til, at underlaget i gulvet ikke suger fedtstoffer til sig. Du påfører imprægneringen med en rengøringssvamp på dens bløde side. Her dupper du blot svampen i imprægneringen og smører det på gulvet. Lad det sidde i omtrent 5 minutter og tør derefter af med en ren og tør klud. For at få det bedste resultat, bør du gentage den proces efter en times tid. 

Et fremragende alternativ til almindelig imprægnering, er en forsegling af terrazzogulvet med en stenpolish. Vil du vide mere? Så kontakt os!

Imprægnering af terrazzogulv