Reparation af terrazzogulv

Er dit terrazzogulv ikke hvad det har været, så lad os reparere det!

Et terrazzogulv er smukt, slidstærkt og ofte unikt for dit hjem. Hvis du har haft det samme terrazzogulv i flere årtier, er det dog meget normalt, at der er opstået revner, huller og andre skader. 

Det kan gøre en reparation eller en renovering af din terrazzo nødvendigt.

Hos Københavns Terrazzo ApS (KBH Terrazzo) har vi specialiseret i terrazzo og terrazzogulve. Er der opstået en revne eller huller i dit badeværelsesgulv eller opgang, kan vi reparere det, så dit gulv igen er flot og let at vedligeholde. Hvis der dog kun er tale om små ridser eller urenheder i terrazzoen, anbefaler vi i stedet en slibning af terrazzogulvet, da det er den bedste løsning til denne type helt små skader.

Hvilke skader i terrazzo reparerer vi oftest?

De fleste skader på terrazzogulve opstår typisk på grund af påvirkning fra undergulvet. Det kan for eksempel være jerndragere, der over tid er begyndt at ruste, og derfor presser op mod terrazzogulvet. Når det sker, slipper terrazzoen underlaget, og der opstår revner. Det kan også være gamle sætningsrevner, der er opstået, da gulvet først blev støbt. De revner bliver kun større over tid, hvis de ikke udbedres.

Reparation af terrazzogulv kan også være nødvendigt, hvis man bevidst skal bryde terrazzo op, såsom hvis der skal udskiftes afløb og rør i gulvet. En reparation vil altid være den bedste og billigste løsning, når der opstår revner eller huller.

Uanset årsagen er det vigtigt at hyre en professionel, når der skal repareres terrazzogulve. Hvis man ikke først analyserer og finder den korrekte blanding af terrazzo, kan man risikere, at gulvet ser forkert ud, eller at reparation bliver meget tydeligt.

Vi udfører både de små reparationer og de større renoveringer

Vi udfører alle former for reparationer og renovering af terrazzogulve. Herunder har vi oplistet de typiske problemer vi kommer ud til, men selv hvis dit problem ikke står på listen, kan vi sagtens hjælpe alligevel.

Eksempelvis:

  • Revner i terrazzogulvet
  • Udbedring af skader efter udskiftning af rør/afløb/toilet m.m.
  • Udbedring af skader ved fjernelse af badekar, oliefyr m.m.
  • Reparation over jerndrager, inklusiv rustfjernelse og rustbeskyttelse

Vi udfører alle former for reparation af terrazzogulve. Så selv hvis dit problem ikke står på listen, kan vi hjælpe.

Københavns Terrazzo ApS er eksperter i reparation af terrazzo

Københavns Terrazzo ApS udfører alle slags reparationer og renoveringer af terrazzo.

Med os får du ikke bare en professionel og pålidelig reparation, men også en god proces. Vi gør en dyd ud af at kommunikere tydeligt og konkret med vores kunder. Vi kan komme ud til dig med kort varsel og giver altid kunder vores egen vurdering af, hvad reparationen vil kræve – og hvad de kan forvente, at slutresultatet bliver.

Så er dit terrazzogulv hullet, er der rustmærker fra gamle toiletter eller er der tydelige revner, kan vi reparere det. Vi har en usammenlignelig ekspertise inden for emnet, og vores priser er konkurrencedygtige. Vores første prioritet er, at reparationen udføres ordentligt, så dit terrazzogulv kan holde i mange år fremover. Vi har nemlig en høj faglig stolthed og lægger altid vores hjerte i de projekter, vi udfører. Vi brænder for at levere et perfekt resultat, som vores kunder elsker. Heldigvis fortæller vores kunders anmeldelser på Trustpilot, at vi gør noget rigtigt.

Et mat og trist udseende kan ofte fikses med en rengøring

Husk på, at en reparation eller en renovering af dit terrazzogulv ikke altid er den optimale løsning. Hvis dine problemer drejer sig om, at gulvet har fået et mat eller trist udseende grundet manglende vedligehold, kan disse problemer oftest løses lidt nemmere.

Hvis man ikke vedligeholder sit terrazzogulv løbende, kan det godt få eksempelvis kalkaflejringer eller på anden måde miste lidt af glansen i udtrykket. Sker dette, kan man måske foranlediges til at tro, at en reparation eller renovering af gulvet er nødvendig.Oftest vil det dog kunne løses lidt nemmere. Typisk vil en grundig rengøring af terrazzogulvet nemlig være tilstrækkeligt. Har du ikke selv den store erfaring med det, hjælper vi også hellere end gerne med den del, så du sikrer dig, at du inden længe igen har et flot terrazzogulv, du kan være glad for.

Få et tilbud og en uforpligtende snak

Vil du gerne have et tilbud på reparation af dit terrazzogulv eller vil du gerne vil vide mere om vores arbejde, skal du ikke tøve med at kontakte os. Du kan bruge vores kontaktformular, skrive en e-mail til tb@kbhterrazzo.dk eller ringe på +45 60 22 13 73.

11
Reparation af terrazzogulv efter fjernelse af badekar inkl. reetablering af hulkel.